La Catrina er den elegante dødningehovedfigur med den brede, blomsterprydede hat, som man ser overalt under den mexicanske Día de los Muertos, og hendes ansigt har en konkret tilblivelseshistorie: Hun begyndte som en politisk karikatur og blev først årtier senere det symbol, der i dag optræder på plakater, vægmalerier og også på huden. Hvis man ønsker sig en La Catrina-tatovering, er det en fordel at kende denne baggrund, før man beslutter sig for stil og placering, for motivet bærer på en kulturel betydning, der rækker ud over et flot dødningehoveddesign.
- La Catrina udsprang af en samfundskritisk karikatur af Jose Guadalupe Posada og blev først med Diego Riveras vægmaleri til den nuværende figur med hat og kjole.
- Hun hører til Día de los Muertos, en fest, der forener oprindelige traditioner med katolske elementer, og som UNESCO har optaget på listen over immateriel kulturarv siden 2008.
- Motivet adskiller sig bevidst fra et Halloweenkostume, fordi det udtrykker sorg og erindring i stedet for at søge en uhyggeeffekt.
La Catrinas oprindelse: fra Posadas satire til Riveras ikon
Den mexicanske grafiker Jose Guadalupe Posada raderede Calavera Garbancera i zink omkring 1910 til 1912 som en hån mod mexicanere, der fornægtede deres oprindelige baggrund og i stedet efterlignede den europæiske overklasses mode. I denne tidlige udgave bar figuren først og fremmest en overdådig hat, et direkte stik til netop denne holdning (kilde: La Calavera Catrina, Wikipedia).
Først i 1946/47 gav Diego Rivera hende en fuld krop og en Tehuana-nederdel i sit vægmaleri "Sueño de una tarde dominical en la Alameda Central". Selve navnet Catrina var allerede i brug på det tidspunkt og er dokumenteret i en bog udgivet i 1930, men det var først Riveras vægmaleri, der gjorde figuren så kendt, at navnet endegyldigt blev knyttet til hende. Dermed bevægede figuren sig væk fra den rene klassesatire: Gennem vægmaleriets oprindelige billedsprog gav Rivera hende en ny betydning som nationalt symbol, der siden i højere grad har stået for mexicansk identitet og kulturel kontinuitet end for den oprindelige hån mod garbanceras (kilde: La Calavera Catrina, Wikipedia). Den, der bærer motivet i dag, henviser altså til denne mere end 100 år lange udvikling fra karikatur til ikon, ikke til et vilkårligt dødningehoved, der kan udskiftes med et hvilket som helst andet.
La Catrina i Día de los Muertos' sammenhæng
For at forstå figuren i den rette sammenhæng er det værd at se nærmere på den fest, hun hører til. Día de los Muertos udviklede sig fra aztekernes, toltekernes og nahuaernes praksisser, hvor døden blev betragtet som en naturlig del af livet, og blev fra det 16. århundrede forbundet med katolske elementer, som kom til Mexico med den spanske kolonisering (kilde: Day of the Dead: History, Traditions, and Symbols, National Geographic). Festen fejres den 1. og 2. november med altre (ofrendas), morgenfrueblomster, som siges at føre de afdødes sjæle hjem igen, samt sukkerkranier (kilde: Day of the Dead: History, Traditions, and Symbols, National Geographic).
I 2008 optog UNESCO traditionen på sin repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv, netop fordi den styrker de deltagende fællesskabers oprindelige identitet og kulturelle kontinuitet. De fejrer de afdøde familiemedlemmers midlertidige tilbagevenden som en central idé (kilde: Indigenous festivity dedicated to the dead, UNESCO). I denne sammenhæng er La Catrina ikke et selvstændigt uhygge-symbol, men en af flere figurer, som gør festens erindring, respekt og sameksistens med døden synlig.
Ikke et Halloweenkostume: sådan omgås du motivet respektfuldt
Fordi sukkerkraniemakeup og skeletmotiver visuelt minder om Halloween, bliver de to fester ofte forvekslet i hverdagen. Latino-fællesskaber i USA og Mexico har siden 1970'erne og 80'erne udtrykkeligt understreget, at Día de los Muertos "ikke er mexicansk Halloween", for at beskytte festens betydning som et mindeceremoniel mod en udvanding, hvor kun uhyggeeffekten er tilbage (kilde: Day of the Dead is taking on Halloween traditions, The Conversation).
For en tatovering betyder det helt konkret, at designet fungerer som en hyldest til festen og livet, ikke som et horrormotiv. Det er værd at holde fast i den velplejede, værdige fremstilling, som Rivera har præget, i stedet for at tilføje kunstige blodstænk, hugtænder eller andet kostumetilbehør, der trækker motivet i retning af en billig uhyggeeffekt og skjuler dets egentlige betydning.
Tre stilarter til et La Catrina-design
Fordi La Catrina bygger på fine detaljer som blondekrave, blomsterkrans og udtryksfulde øjenhuler, har den valgte tatoveringsstil stor betydning for, hvor tydelige detaljerne bliver ved med at være. Tre retninger passer særligt godt til motivet.
Fineline
Fineline arbejder med tynde, præcise linjer og egner sig godt til de blondelignende mønstre, der ofte tegnes på Catrinas hat og krave. Stilen holder tegningen grafisk og afdæmpet, men kræver til gengæld tilstrækkelig plads, så de fine linjer ikke flyder sammen.
Illustrativ stil
Den illustrative stil giver mulighed for fyldigere skygger og farver og kommer dermed tættere på det maleriske helhedsindtryk, som Rivera har præget. Den egner sig særligt godt, hvis blomster, kjole og hat skal virke som ét samlet billede i stedet for en ren stregtegning.
Dotwork
Dotwork opbygger tekstur og skygger af enkelte prikker og passer til en mere grafisk fortolkning, der i højere grad fokuserer på selve dødningehovedet. Teknikken fremhæver kontrasterne mellem lyse og mørke flader og virker derfor ofte lidt mere afdæmpet end den illustrative variant.
Vælg størrelse og placering efter detaljegraden
Valget af stil hænger tæt sammen med størrelse og placering. En detaljeret udgave med hat, blondekrave og blomster kræver tilstrækkelig plads, for eksempel på underarmen, overarmen eller ryggen, så de enkelte elementer også stadig er tydelige efter noget tid. En forenklet udgave, der begrænser sig til dødningehovedansigtet, fungerer derimod også på mindre områder som håndleddet eller anklen, men mister samtidig de kunstfærdige, blondelignende detaljer, der ellers kendetegner motivet.
Hvis du vil vide mere om, hvilke størrelser der generelt egner sig til forskellige steder på kroppen, kan du finde det grundlæggende i størrelsesguiden til midlertidige tatoveringer, så denne artikel ikke opstiller egne, udokumenterede mål.
Afprøv motivet i ro og mag, før du får en permanent tatovering
Det nuværende sortiment indeholder endnu ikke et design, der gengiver La Catrina præcist, men motivet Forestilling arbejder med netop den spænding mellem sorg og glæde, som også præger Día de los Muertos, blot gennem to klassiske teatermasker i stedet for et dødningehoved. Det gør det velegnet til først at se, hvordan størrelsen og placeringen af et tilsvarende detaljeret design med symbolsk tyngde tager sig ud på huden som en midlertidig eller semipermanent tatovering, før man overhovedet beslutter sig for noget permanent.
Hvis du derimod ønsker din egen, så præcise La Catrina-fremstilling som muligt, finder du den rette vej gennem personligt tilpassede tatoveringsdesigns, mens kollektionen med maskemotiver er et godt udgangspunkt for beslægtede designs med tilsvarende symbolsk dybde. Uanset hvad gælder det, at et midlertidigt eller semipermanent design viser, hvordan motiv, størrelse og placering tager sig ud på din egen hud, men ikke siger noget om, hvor smertefuld eller holdbar en permanent tatovering bliver, eller hvor præcist den kommer til at se ud, hele eller blive tålt.
Før du overhovedet begynder at overveje et permanent motiv, er det værd at læse guiden til den første tatovering, som grundlæggende forklarer, hvordan man vælger design og placering, samt artiklen om hvorfor det kan betale sig at afprøve motivet, før man får en permanent tatovering. Hvis du specifikt vil vide, hvor længe en semipermanent udgave holder, og hvordan den gradvist forsvinder, finder du de konkrete oplysninger i guiden til semipermanente tatoveringer i stedet for skønnede tal her.
Hvis du søger efter flere symboler med deres egen historie ud over La Catrina, kan du finde dem i den planlagte oversigt tatoveringers betydning fra A til Z. Og hvis du generelt interesserer dig for tatoveringsmotiver med kulturelle rødder, er dakiske tatoveringssymboler et andet eksempel på, hvordan et motiv først bliver fuldt forståeligt i sammenhæng med sin egen tradition, adskilt fra La Catrinas mexicanske kontekst.
