Tatoveringen med de tre aber, der dækker deres øjne, ører og mund, illustrerer et gammelt ordsprog, der i dag især er kendt som »ser ikke, hører ikke, taler ikke«. Billedet stammer fra en skulptur fra det 17. århundrede ved Tōshō-gū-helligdommen i Nikkō i Japan, og abernes japanske navne — Mizaru, Kikazaru og Iwazaru — gemmer på et ordspil, der forklarer, hvorfor idéen netop blev afbildet med aber. De mest almindelige spørgsmål om motivet handler om en eventuel fjerde abe og om, at budskabet kan læses på to næsten modsatte måder. Nedenfor gennemgår vi dem én ad gangen, inden vi ser på de praktiske aspekter ved komposition og placering.
- Den oprindelige skulptur har tre aber, ikke fire, og befinder sig på stalden til de hellige heste ved Tōshō-gū-helligdommen i Nikkō.
- Navnene Mizaru, Kikazaru og Iwazaru stammer fra et japansk ordspil, ikke fra en direkte oversættelse af udtrykket »ser ikke, hører ikke, taler ikke«.
- Den fjerde abe, Shizaru, repræsenterer delen »gør ikke ondt« i et ældre og mere fuldstændigt maksime, men kilderne er ikke enige om, hvorfor den mangler i skulpturen i Nikkō.
- Udtrykket kan læses enten som personlig disciplin eller — i vestlig brug — som en kritik af en person, der bevidst ignorerer et problem.
Hvor stammer billedet af de tre aber fra?
Skulpturen, der gjorde motivet populært, befinder sig på stalden til de hellige heste (Shinkyūsha) ved Tōshō-gū-helligdommen i Nikkō og stammer fra det 17. århundrede; den er det andet af en række på otte udskårne paneler (kilde: De tre vise aber – Wikipedia). Aberne befinder sig netop på stalden, fordi de i den østasiatiske tradition blev betragtet som beskyttere af heste mod sygdom og ulykke (kilde: Nikkō Tōshō-gū-helligdommen – Tabiiro). Filosofien bag gestussen er dog ældre end selve skulpturen: dens rødder går sandsynligvis tilbage til et maksime fra Konfucius' Samtaler, som nåede Japan gennem Tendai-buddhismens lære fra Kina i Nara-perioden. Skulpturen tilskrives traditionelt håndværkeren Hidari Jingorō, men de værker, der forbindes med dette navn, strækker sig over næsten tre århundreder — et tegn på, at navnet snarere fungerede som en fælles signatur for flere førende håndværkere end som identiteten på én enkelt person (kilde: De tre vise aber ved Tōshō-gū-helligdommen – Tourist Japan).
Hvad betyder Mizaru, Kikazaru og Iwazaru, og hvilket ordspil gemmer navnene på?
De tre gestusser har en direkte betydning: Mizaru dækker sine øjne og ser ikke det onde, Kikazaru dækker sine ører og hører ikke det onde, og Iwazaru dækker sin mund og taler ikke ondt (kilde: Nikkōs tre vise aber – Nippon.com). Navnene er dog ikke en oversættelse af disse gestusser, men resultatet af et ordspil: det negative suffiks »-zaru« (som betyder »ikke«) lyder identisk med den stemte form af ordet »saru« (猿, abe), som bruges i sammensatte ord. Udtrykket mizaru-kikazaru-iwazaru fik altså helt naturligt form som en abe, fordi de to lyde faldt sammen — ikke fordi aber oprindeligt havde nogen forbindelse til idéen om »ikke at se, ikke at høre, ikke at tale«.
Hvorfor netop disse tre gestusser og ikke andre?
Panelet med de tre aber indgår i en fortælling i otte udskårne scener ved Tōshō-gū, som følger et menneskes livsfaser, og dette panel svarer til barndommen — den alder, hvor man er mest nysgerrig og mest påvirkelig, og derfor har størst behov for at blive beskyttet mod påvirkningerne (kilde: Nikkō Tōshō-gū-helligdommen – Tabiiro). Det forklarer, hvorfor læren netop fremhæver de tre sanser, som påvirkningerne fra vores omgivelser når os gennem: det, vi ser, det, vi hører, og det, vi vælger at gentage videre.
Den fjerde abe og de mest almindelige misforståelser
Det konfucianske maksime bag billedet består i sin fulde form af fire dele, ikke tre — den fjerde lyder omtrent: »gør ikke noget, der strider mod god opførsel« og fortolkes som regel som »gør ikke ondt«. Denne fjerde idé repræsenteres nogle gange af en ekstra abe ved navn Shizaru eller Sezaru, som typisk sidder med korslagte arme eller hænderne på maven. Den optræder dog ikke i den oprindelige skulptur i Nikkō, og kilden, der dokumenterer dette panel mest detaljeret, giver to mulige forklaringer på dens fravær uden at bekræfte, at nogen af dem er den rigtige: Den første forbinder den manglende abe med overtroen omkring tallet fire i japansk kultur, hvor fire (shi) udtales på samme måde som »død« — en grund nok til at undgå tallet ved en helligdom; den anden forklaring går ud på, at dens gestus, der typisk forstås som en henvisning til upassende opførsel, blev anset for uegnet til at blive udskåret på et helligt sted (kilde: Nikkō Tōshō-gū-helligdommen – Tabiiro). Ingen af de to forklaringer er bekræftet som den eneste rigtige, så det mest korrekt er at betragte dem som konkurrerende hypoteser og ikke som fastslåede fakta. Det, der står fast, er, at der ved den oprindelige helligdom præcis er tre aber i rækkefølgen syn-hørelse-tale — enhver version med fire figurer eller en anden rækkefølge er en senere tilpasning, ikke originalen.
Fra konfuciansk maksime til moderne symbol: Hvad betyder det egentlig?
Selvom motivets rødder er et konfuciansk maksime, der blev overleveret i Japan gennem buddhismen, er det for længst blevet et udbredt kulturelt symbol, ikke en praksis knyttet til en bestemt religiøs kult, og fortolkningerne er blevet flere i takt med billedets internationale popularitet. Den oprindelige betydning handler om personlig disciplin: ikke bevidst at udsætte sig for påvirkninger, sladder eller dårlige eksempler, især i de år, hvor man formes som menneske. Det er en lære om, hvad man vælger at se, høre og gentage, ikke om at ignorere virkelige problemer. I den vestlige populærkultur er det samme billede dog ofte blevet brugt med en næsten modsat betydning: til at beskrive en person, der bevidst »vender det blinde øje til« en uretfærdighed eller et problem, som vedkommende burde erkende (kilde: De tre vise aber – Wikipedia). Hvis du overvejer en tatovering, er det værd på forhånd at beslutte, hvilken af de to fortolkninger du vil formidle, for det ændrer, hvilken vægt du lægger på gestusserne, antallet af aber og eventuel tekst, der ledsager designet.
Sådan vælger du komposition og placering til dit eget design
Antallet af aber i designet afhænger først og fremmest af det budskab, du vælger: Den klassiske version med tre figurer er tro mod den oprindelige skulptur og fortolkningen om personlig disciplin; du kan tilføje den fjerde abe, Shizaru, hvis du vil fuldende maksimet og lægge vægt på »gør ikke ondt«, vel vidende at den er en senere tilføjelse og ikke en del af den oprindelige skulptur i Nikkō.
Størrelse og placering er lige så vigtige som antallet af figurer. En vandret komposition med tre små silhuetter og rene linjer fungerer godt på håndleddet eller underarmen, hvor gestusserne stadig står tydeligt frem, selv på afstand. En større version med flere detaljer omkring aberne passer bedre på ribbenene eller skulderbladet, hvor der er plads til en mere kompleks komposition uden at gøre designet overfyldt.
Inden du træffer nogen permanent beslutning, kan du se præcis, hvordan den valgte størrelse og placering ser ud, ved at bære en midlertidig tatovering — samme tilgang, som vi også anbefaler i guiden til dig, der overvejer din første permanente tatovering — også med et personligt design, der er tilpasset den komposition og det antal aber, du har valgt.
Hvis du hellere vil lægge vægt på beskyttelse end på balance, bygger et andet illustrativt design fra kataloget videre på den samme idé om en bevidst barriere mod negative påvirkninger.
Hvis du er interesseret i andre symboler med en lignende kulturel betydning, samler vores betydningsordbog fra A til Z forklaringer på snesevis af motiver, og guiden til tatoveringer med buddhistiske temaer går mere i dybden med den kulturelle kontekst, som også denne type ikonografi stammer fra. Hvis du især er interesseret i motivets religiøse eller kulturelle side, viser guiden til religiøse symboler i midlertidige tatoveringer, hvordan vi behandler sådanne temaer med respekt, uanset deres oprindelse.
De tre aber er, uanset alle vittighederne om »ser ikke, hører ikke, taler ikke«, stadig et motiv med en klar og efterprøvbar historie: en japansk skulptur fra det 17. århundrede, et ordspil, der forvandlede et maksime til et billede, og to moderne fortolkninger, som du bevidst kan vælge imellem, inden du beslutter dig for kompositionen. Du kan afprøve præcis det antal aber, den størrelse og den placering, du har valgt, med en midlertidig tatovering og helt uden pres, inden du overvejer en permanent version.
