En kompasrose og et kompas er ikke det samme, selvom man næsten altid efterspørger dem, som om de var det samme, når man skal have en tatovering. Kompasrosen er et diagram, der viser verdenshjørnerne på et kort eller et søkort, mens kompasset er instrumentet med en nål, der peger mod nord. Som tatovering læses motivet ofte som en påmindelse om at finde retning og sin egen kurs – noget, der især taler til dem, der rejser, har boet i udlandet eller har gode minder fra et Erasmus-ophold. Før du beslutter dig for stil, størrelse og placering på kroppen, er det en god idé at forstå, hvor symbolet stammer fra, og hvad der egentlig adskiller de to designs.
- Kompasrose: dekorativt diagram til orientering med 4, 8, 16 eller 32 spidser, alt efter hvor detaljeret det skal være.
- Kompas: forestiller selve instrumentet med nål og urskive og har ofte mere kontrast og skygge.
- Typisk betydning: orientering, rejser og tanken om at kunne finde hjem igen, uden nogen fast religiøs eller national betydning.
- Placering og størrelse: håndleddet og kravebenet egner sig til designs med fine streger, mens underarmen giver plads til at tilføje et kort, en fleur-de-lis eller et citat.
Hvad er en kompasrose, og hvordan adskiller den sig fra et kompas?
En kompasrose er først og fremmest et diagram: en grafisk fremstilling, der viser verdenshjørnerne (nord, syd, øst, vest) og retningerne imellem dem (Kompasrose, Wikipedia). Den tegnes på kort, søkort og monumenter, men fungerer ikke som en genstand: Den peger ikke på noget i sig selv, men viser blot retningerne. Kompasset er derimod det fysiske instrument, der faktisk gør dette. Det har en magnetiseret nål monteret på en drejetap, som retter sig efter Jordens magnetfelt og peger mod den magnetiske nordpol (Kompas, Wikipedia). En tatovering kan forestille begge dele, og det valg ændrer det visuelle udtryk en hel del: Kompasrosen bygger på geometriske linjer og spidser, mens kompasset også har en urskive, en nål og nogle gange instrumentets runde ramme.
Den forskel forklarer, hvorfor mange søger efter "kompasrose tatovering" og "kompas tatovering", næsten som om ordene var synonymer: Begge designs bruger det samme visuelle sprog om orientering og indgår ofte sammen i det samme motiv, men de forestiller ikke det samme og har ikke samme oprindelse. Når du ved, hvilken af de to ting der interesserer dig mest – diagrammet eller instrumentet – er det lettere at beslutte, hvilken stil du skal begynde at kigge efter.
Hvor kompasrosens design stammer fra
Designet har rødder i de vindrosesystemer, som søfarende i Middelhavsområdet brugte i middelalderen til at beskrive, hvilken retning vinden kom fra. Derfra udviklede det sig til det dekorative diagram, vi kender i dag. Den ældste bevarede udsmykkede kompasrose findes i det katalanske atlas fra 1375, der blev udarbejdet af kartografen Cresques Abraham (Kompasrose, Wikipedia). Flere århundreder senere nåede diagrammet i den portugisiske søfartstradition, der forbindes med prins Henrik Søfareren og hans lærested i Sagres, den form, vi genkender næsten med det samme i dag: 32 romber fordelt i en cirkel og en fleur-de-lis, der markerer nord (Kompasrose, Wikipedia). I den sammenhæng er fleur-de-lis et kartografisk element, ikke et religiøst symbol eller et symbol for et bestemt land. Det er værd at være opmærksom på, hvis du vælger et design, der indeholder den.
Hvor mange spidser kan den have (4, 8, 16 eller 32)?
Kompasroser tegnes i standardudgaver med 4, 8, 16 eller 32 spidser, og hvert trin deler blot cirklen op i mindre vinkler: 90° mellem verdenshjørnerne, 45° hvis man tilføjer de mellemliggende retninger og sådan videre, indtil man når 11,25° i udgaven med 32 spidser (Kompasretninger, Wikipedia). For en tatovering er antallet også et praktisk valg: En kompasrose med 4 eller 8 spidser står tydeligt selv i små størrelser, mens udgaven med 32 spidser kræver mere hudplads, så hver rombe stadig kan ses tydeligt med det blotte øje.
Hvad symboliserer tatoveringen: orientering, rejser og at finde hjem igen
Symbolet opstod i forbindelse med søfart og det helt konkrete behov for at vide, hvilken retning man rejste i, når der ikke var synlige pejlemærker omkring én. Med tiden er tanken om at finde sin position blevet overført til en mere personlig betydning: at have sin egen kurs og ikke miste den, selvom vejen ændrer sig. For en, der rejser ofte, bor langt fra sin hjemby eller har særlige minder fra en periode som et Erasmus-ophold, fungerer tatoveringen ofte som en påmindelse om, at der altid findes en vej hjem, selvom kursen lige nu peger et andet sted hen.
Det er vigtigt ikke at tillægge symbolet en betydning, det ikke har: Kompasrosen og kompasset tilhører ikke nogen bestemt religiøs tradition og repræsenterer heller ikke et bestemt land. Derfor afhænger betydningen næsten altid af den personlige sammenhæng for den, der bærer tatoveringen. Det gør den velegnet både som en selvstændig tatovering og som et design kombineret med en dato, koordinater eller et kort citat, der giver historien om rejsen en mere konkret betydning.
Typiske stilarter: kompasrose, kompas og kombinationer
Inden for det samme motiv findes der varianter med meget forskellige udtryk, og det er en god idé at se på dem alle, før du beslutter, hvilken der passer til det, du leder efter.
En kompasrose med fine streger reducerer diagrammet til dets vigtigste linjer: tydelige spidser, lidt eller ingen fyldfarve og en ren kontur, der fungerer godt på små områder, hvor et mere detaljeret design ville miste skarphed. En kompasversion ligger derimod tættere på det virkelige instrument med nål, gradinddelt urskive og større kontrast mellem lys og skygge. Det giver den mere visuel tyngde, men kræver også lidt mere plads, så detaljerne ikke klumper sammen. Mellem de to er der flere almindelige kombinationer: en fleur-de-lis, der markerer nord, et omridset kort i baggrunden, der antyder et bestemt sted, eller et kort citat, der føjer endnu et betydningslag til motivet. Designet "Orientare" fra kataloget kombinerer for eksempel præcisionen fra et søkort med fine streger i en moderne stil og tydeligt markerede verdenshjørner. Det er et konkret eksempel på, hvordan balancen mellem diagram og instrument kan komme til udtryk i et færdigt design.
Valget mellem disse varianter afhænger især af to ting: Hvor tydelige detaljer du gerne vil have på afstand, og hvor meget hud du er villig til at bruge på motivet. Et design med fine streger og få spidser passer til næsten alle placeringer; et helt kompas med nål og urskive kræver et større område, så resultatet bliver ved med at stå skarpt.
Hvor skal den placeres: håndled, kraveben eller underarm?
De tre mest almindelige placeringer til dette motiv har hver deres fordele, og det bliver tydeligt hvorfor, når man sammenligner det samme design på dem.
På håndleddet holder et lille design med fine streger verdenshjørnernes spidser tydelige uden at miste detaljer. Det er også nemt at vise frem eller dække med et armbånd, når du ikke vil have det synligt. Kravebenets aflange form passer naturligt til den vandrette kontur på en kompasrose eller den lodrette akse på en kompasnål. Det er et område, som kan vises frem med en udskæring eller nemt dækkes af arbejdstøjet. Underarmen giver mest plads: Her er der rigelig plads til at tilføje et omridset kort, en tydelig fleur-de-lis eller et kort citat uden at skulle gøre kompasrosen mindre, så det hele kan være der.
Hvilken størrelse skal du vælge til de forskellige placeringer?
Den praktiske regel er enkel: Jo flere spidser eller ekstra elementer du vil have med, desto mere plads skal du bruge, så designet ikke mister sin tydelighed. En kompasrose med 8 spidser og fine streger er stadig tydelig selv i den mindre størrelse, der passer til håndleddet, mens en udgave med 16 eller 32 spidser eller en kombination med kort og fleur-de-lis kræver den større plads på underarmen, så hver streg kan skelnes fra de andre uden at klumpe sammen. Kravebenet ligger midt imellem og passer godt til aflange designs i mellemstørrelse, som ikke kræver så meget bredde som en fuld kompasrose.
Sådan kan du afprøve designet, før du beslutter dig
Med en midlertidig tatovering kan du se kompasrosen eller kompasset på din egen hud – på håndleddet, kravebenet eller underarmen – før du beslutter dig for placeringen af en permanent tatovering. Det er en konkret måde at sammenligne, hvordan det samme design ser ud forskellige steder, uden at du behøver at forestille dig det eller støtte dig til et referencefoto af en anden persons hud. Husk, at denne type afprøvning hjælper dig med at vurdere design, størrelse og placering, men ikke viser, hvordan en permanent tatovering vil føles, hele eller se ud med tiden. Den følger en helt anden proces.
Hvis du beholder designet på i nogle dage og flytter det til et andet område, er det nemmere at mærke, hvor størrelsen stadig føles rigtig, selv efter at du har set den hver dag. Det er netop den slags beslutning, det er en god idé at tage sig god tid til, før du får en permanent tatovering. Du kan se hele designet og andre kompasvarianter i kollektionen med kompastatoveringer eller gå direkte til kompasdesignet Orientare, der bruges som eksempel i denne artikel.
Hvis du vil videre med beslutningen, gennemgår denne guide til, hvordan du vælger motiv og placering til din første tatovering generelle kriterier, der også gælder for dette motiv. Denne anden guide om hvordan du vælger størrelse på en midlertidig tatovering går mere i dybden med forholdet mellem den tilgængelige plads og detaljegraden. Hvis håndleddet er din foretrukne placering, handler denne artikel om tatoveringer på håndleddet mere indgående om netop den placering. Og når du har besluttet dig for et design, forklarer denne trin for trin-guide hvordan du påfører en midlertidig tatovering derhjemme, så afprøvningen bliver lige så skarp som det originale design.
