En valmuetatovering forbindes oftest med mindet, især mindet om Første Verdenskrig i de engelsktalende lande, samt med skrøbeligheden ved en blomst, der kun blomstrer én dag. Søvnen forbindes derimod i virkeligheden med en anden plante end den røde valmue, der normalt tatoveres, og både farven og kompositionen ændrer mærkbart på, hvad motivet fortæller.
- Minde: Forbindelsen til krigsmindet stammer fra et digt skrevet i 1915 og ikke fra en gammel fransk tradition, eftersom Frankrig har valgt en anden blomst som officielt emblem.
- Skrøbelighed: Hver blomst på markvalmuen holder kun én dag, hvilket understøtter dens forgængelige udtryk, der også er botanisk velbegrundet.
- Farve: Rød, hvid og sort har ikke samme budskab, og kun én af disse betydninger er solidt dokumenteret historisk.
Hvad valmuen egentlig symboliserer i en tatovering
Valmuens mest kendte betydning stammer fra en bestemt tekst snarere end fra en vag legende. I maj 1915, efter det andet slag ved Ypres, skrev den canadiske militærlæge John McCrae digtet In Flanders Fields, mens han så valmuer vokse omkring gravene for sine faldne kammerater i Flandern (kilde: In Flanders Fields). Digtet blev hurtigt populært og førte i de følgende år til, at valmuen blev båret som et symbol på mindet om soldaterne.
Symbolet slog især rod i Commonwealth-landene: Storbritannien, Canada, Australien og New Zealand bærer det hver november i forbindelse med mindehøjtidelighederne (kilde: Remembrance poppy). I Frankrig er det officielle mindeemblem en anden blomst, kornblomsten, som blev valgt efter den samme krig, selvom valmuen voksede på de samme slagmarker (kilde: Bleuet de France). At bære en valmue i Frankrig er derfor et personligt valg, der trækker på en symbolik, som især er britisk og canadisk, snarere end en videreførelse af en allerede etableret lokal tradition.
Den skrøbelighed, der tillægges motivet, bygger også på et botanisk forhold, som kan efterprøves. Markvalmuen, Papaver rhoeas, er en etårig plante, hvis enkelte blomster kun åbner sig én dag, før kronbladene falder af, selvom planten fortsætter med at producere nye blomster i flere uger (kilde: Papaver rhoeas). Det var den samme jord, som kampene havde vendt op og ned på, der forklarer valmuens udbredelse mellem skyttegravene på Vestfronten og dermed dens historiske forbindelse til mindehøjtideligheder.
En tredje betydning forbindes indimellem med søvn, men den bygger på en forveksling af arter, som det er bedst at få afklaret, før man vælger motivet. Det latinske navn Papaver somniferum, der bogstaveligt betyder »den, der bringer søvn«, betegner opiumsvalmuen, en plante, der kemisk adskiller sig fra den røde markvalmue, som normalt afbildes i tatoveringer (kilde: Papaver somniferum). Markvalmuen indeholder rhoeadin, et mildt beroligende stof, som ikke har noget at gøre med opiumsvalmuens opiatalkaloider (kilde: Papaver rhoeas). Et klassisk motiv med en rød valmue henviser altså hverken til søvn eller opium, selvom ligheden i formen undertiden giver anledning til forveksling.
Rød, hvid eller sort: Hvad motivets farve ændrer
Rød er stadig den farve, der ligger tættest på den botaniske blomst og på mindesymbolet, sådan som det har spredt sig siden 1915. Det er det mest oplagte valg, hvis intentionen er at komme tæt på motivets historiske betydning, uanset om tatoveringen er diskret eller mere synlig.
Den hvide valmue har et andet budskab, som opstod senere. Siden 1930'erne har britiske pacifistiske bevægelser, heriblandt Peace Pledge Union, båret den for at udvide mindet til alle krigens ofre, både civile og militære, og for at udtrykke et ønske om fred frem for en rent militær hyldest (kilde: White poppy). At vælge den hvide farve har altså en bestemt betydning, som er mindre udbredt end den røde, og som det er værd at kende, før man vælger den.
Den sorte valmue bygger derimod ikke på nogen etableret historisk symbolik. Den fungerer først og fremmest som et grafisk valg, der ofte foretrækkes i konturtegninger eller minimalistiske stilarter på grund af den tydelige kontrast mod huden. Det er et bevidst æstetisk valg snarere end et budskab om mindet eller fred.
En enkelt valmue, en buket eller sammen med aks: forskellige budskaber
Kompositionen ændrer budskabet lige så meget som farven. En enkelt valmue læses let som et personligt symbol, der bæres for ens egen skyld snarere end for at vise et kollektivt budskab, og det enkle motiv egner sig godt til et lille format.
Indgår valmuen i en buket med andre blomster, mister den noget af sin egen symbolske vægt: Den bliver ét element blandt flere i en komposition, der først og fremmest er tænkt ud fra sit dekorative udtryk, hvor bukettens harmoni betyder mere end den præcise betydning af hver enkelt blomst.
Sammen med aks leder valmuen tankerne mere hen på landskabet og sommeren end på mindehøjtideligheder, i samme ånd som Monets malede marker. Denne fortolkning er lige så gyldig, men anderledes: Den passer til dem, der søger et natur- og årstidsmotiv frem for et symbol på mindet eller skrøbelighed.
Hvor skal en valmuetatovering placeres alt efter den valgte komposition?
En enkelt valmue egner sig godt til diskrete steder som håndleddet, underarmen eller anklen, hvor et lille format stadig er tydeligt. En tættere komposition med en buket kræver mere plads, så hver blomst forbliver tydelig, hvilket er lettere at opnå på underarmen eller skulderen. Med aks følger et aflangt motiv langs underarmen eller ribbenene naturligt stænglernes linje.
Prøv en valmue, før du vælger et permanent motiv
Et midlertidigt eller semipermanent format gør det muligt at vurdere motivets størrelse, placering og tæthed, før man træffer en endelig beslutning. Det er især vigtigt for et symbol med så stor betydning som valmuen. Kollektionen med midlertidige blomstertatoveringer byder allerede på enkeltstående blomster og buketter, som giver en konkret fornemmelse af resultatet, mens man venter på et dedikeret valmuemotiv.
Resultatet med en midlertidig tatovering er først og fremmest en afprøvning af design og placering. Den gør det ikke muligt at forudsige den oplevede smerte, helingen eller det præcise udtryk af et permanent motiv, som afhænger af tatovørens teknik og den enkeltes hud. Guiden om den første tatovering gennemgår de kriterier, man bør overveje, når man skal vælge placering og størrelse, før man får et permanent motiv. Hvis du interesserer dig for forgængelighed som tema ud over valmuen, udfolder artiklen om kirsebærblomsttatoveringer den samme tematik med en anden blomst, mens artiklen om pæontatoveringer sammenligner andre betydninger og blomstermotiver i forskellige farver. Hvis du vil sætte valmuen i sammenhæng med andre plantemotiver, er den generelle guide til blomstertatoveringer et godt sted at starte.
