En drømmefanger-tatovering forestiller den runde, spindelvævslignende fletning og fjerene, der hænger fra den. Oprindeligt blev drømmefangeren ikke skabt som pynt, men som en genstand, der skulle beskytte, i ojibwe-kulturen (også kendt som anishinaabe-kulturen). Ifølge traditionen fanger nettet skadelige påvirkninger i luften, ligesom et edderkoppespind holder fast i alt, der rører ved det (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Da motivet nåede vestlig popkultur, var det kommet langt væk fra sin oprindelige kontekst. Derfor er det værd at vide, hvor det stammer fra, hvad de enkelte dele betød, og hvordan du kan vælge et design uden at overse dets oprindelse, før du får planlagt en tatovering. Vi ser også på, hvilket område – underarmen, ryggen eller ribbenene – der bedst viser nettets og fjerens struktur.
- Drømmefangerens oprindelse er specifikt knyttet til ojibwe-folket (anishinaabe) og er ikke en generel tradition, der kan tilskrives alle oprindelige kulturer.
- Den oprindelige genstand bestod af et net flettet på en ring bøjet af pilegrene, fjer og perler, og den blev hængt over en vugge eller seng – ikke på en hylde eller væg.
- Symbolet blev mere udbredt fra 1960’erne og 70’erne: Først spredte det sig blandt andre oprindelige folk, og siden tog populærkulturen det til sig.
- Motivets størrelse og placering (underarm, ryg, ribben) giver forskellige udtryk, og det er værd at afprøve dem med en midlertidig eller semi-permanent version, før du træffer en endelig beslutning.
Hvor stammer drømmefangeren fra, og hvorfor er den knyttet til ojibwe-kulturen?
Selve ordet afslører motivets oprindelse: Formen, der ligger bag det engelske ord "dreamcatcher", hedder "asabikeshiinh" på ojibwe og betyder edderkop. Det henviser direkte til edderkoppespindets struktur (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Denne sproglige forbindelse er vigtig, fordi motivet i dag ofte omtales som en generel "indianer-" eller "stammeudsmykning", selvom der er tale om en tradition fra et bestemt folk.
Legenden om Asibikaashi
Etnografen Frances Densmore nedskrev i 1929 en tradition, der forbinder drømmefangeren med Asibikaashi, Edderkoppekvinden, som passer på folk i samfundet, især børnene. Efterhånden som folket bosatte sig over et større område, og det blev stadig sværere for Asibikaashi at nå frem til hver vugge, begyndte mødre og bedstemødre ifølge traditionen at væve beskyttende net, så de kunne fortsætte hendes arbejde dér, hvor hun fysisk ikke længere kunne være til stede (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Ojibwe-traditionen bekræfter i sig selv, at genstanden oprindeligt var beregnet til at beskytte sovende børn, og at den blev lavet med et net af sener og en rund eller dråbeformet ring (kilde: Native American Dreamcatchers – Native Languages of the Americas).
Hvad den oprindelige drømmefanger var lavet af
De traditionelle drømmefangere blev lavet med et net af nældefibre, sener eller andre plantefibre, vævet på en ring bøjet af pilegrene. Nettene blev pyntet med hellige fjer og perler. Den færdige genstand blev hængt over en vugge eller seng i den tro, at nettet kunne fange skadelige påvirkninger i luften, ligesom et edderkoppespind holder fast i alt, der rører ved det (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Denne funktion forklarer, hvorfor motivets midte er rund: Det er ikke et æstetisk valg, men et aftryk af nettets fysiske struktur.
Hvad trådene, fjerene og perlerne symboliserer
Ringen, nettet, fjerene og perlerne bidrog alle til genstandens beskyttende funktion, men deres præcise betydning varierede fra element til element og fra samfund til samfund. Der var ikke ét ensartet symbolsystem, som var det samme overalt. Ifølge den forklaring, man oftest hører i dag, sorterer nettet de dårlige drømme fra, mens de gode drømme glider ned ad fjerene til den sovende. Denne fortælling er en udbredt genfortælling, men den etnografiske kilde, som de fleste beskrivelser henviser til, dokumenterer først og fremmest nettets generelle beskyttende funktion og evne til at opfange skadelige påvirkninger – ikke en særskilt filtrerende funktion for fjerene. Det er derfor værd at betragte forklaringen som en kendt og populær fortælling, ikke som et præcist etnografisk faktum.
Det, der er veldokumenteret, er, at nettets struktur efterligner et edderkoppespind, og at de fjer og perler, der hang fra det, både var dekorative og hellige elementer – ikke pynt, der blev føjet til senere. Hvis du også vil læse om symbolikken i fjer og vinger generelt, uafhængigt af drømmefangeren, kan du finde mere om det i artiklen om betydningen af vinge- og fjerfigurer. Denne artikel fokuserer bevidst kun på drømmefangeren.
Hvordan drømmefangeren blev et mere udbredt symbol
Under den pan-indianske bevægelse i 1960’erne og 70’erne begyndte andre oprindelige folk også at bruge forskellige udgaver af drømmefangeren. Den blev dermed ikke længere kun betragtet som en genstand fra ojibwe-traditionen, men også som et symbol på fællesskab og fælles identitet (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Udtrykket "dream catcher" dukkede derefter op i mainstreammedierne i 1970’erne, og i 1980’erne var den blevet et velkendt håndværksprodukt i USA. I begyndelsen af 90’erne blev den et af de mest efterspurgte masseproducerede produkter af sin slags, hvilket også betød, at de kommercielt tilgængelige udgaver kom stadig længere væk fra de oprindelige materialer og den oprindelige form.
Konsekvensen af denne udvikling er, at mange af de drømmefangere, der sælges i dag, er produkter fra New Age-grupper eller masseproducenter, ikke er lavet af traditionelle materialer og kun svagt minder om den historiske form. Det rejser spørgsmål om kulturel appropriation og kommerciel overudnyttelse (kilde: Dreamcatcher – Wikipedia). Hvis du leder efter en fysisk drømmefanger, der er autentisk, er det værd at købe den fra en amerikansk oprindelig, inuitisk eller First Nations-kunsthåndværker, som er anerkendt af sit folk (kilde: Native American Dreamcatchers – Native Languages of the Americas). Det samme princip gælder, når du overvejer at vælge et tatoveringsdesign: Det er værd at kende forskellen på en karikeret afbildning, der er taget ud af sin kontekst, og et enkelt design, der respekterer formen.
Vælg med respekt: Det skal du overveje, før du vælger et drømmefangermotiv
Det vigtigste er at kende og anerkende motivets oprindelse: Det er ikke en generel "indianer-" eller "stammeudsmykning", men en tradition fra et bestemt folk, som det er værd at omtale med både navn og kontekst. Det er også værd at undgå at blande drømmefangerens form med hellige eller ceremonielle elementer fra andre kulturer i én komposition, der skal virke "eksotisk", for det er netop den slags sammenblanding uden kontekst, som masseproducerede udgaver får så megen kritik for.
Den samme overvejelse gælder alle motiver, der stammer fra en bestemt religiøs eller kulturel tradition: I artiklen om respektfuld fremstilling af buddhistiske symboler finder du lignende overvejelser anvendt på en anden kulturkreds. Målet er det samme i begge tilfælde: at vælge og bære et motiv, så dets oprindelige betydning forbliver synlig og respekteret i stedet for at forsvinde bag en generel "spirituel" udsmykning.
Hvor passer en drømmefanger-tatovering godt: underarm, ryg eller ribben?
Underarmen er et praktisk valg, fordi det runde net og en eller to hængende fjer forbliver tydelige på denne flade. Området er også synligt i dagtimerne, hvis du gerne vil vise motivet frem. Dette kompakte layout ligger tæt på proportionerne i den oprindelige, lille genstand: Ringen i midten med en kort række fjer, der hænger ned under den.
Ryggen giver et langt større område, så der er plads til et mere detaljeret netmønster og flere hængende fjer i forskellige længder, uden at kompositionen virker overfyldt. Ribbenene giver derimod mulighed for et smalt, lodret layout, der passer godt til formen på en række fjer, som hænger nedad. Huden er dog mere følsom dér, og det er værd at tage højde for, når du planlægger motivet.
Derfor er det en god idé at afprøve størrelse og placering først
En midlertidig eller semi-permanent tatovering er først og fremmest en måde at se den planlagte størrelse og placering på din egen hud, før du træffer en endelig beslutning. Den er ikke beregnet til at forudsige, hvordan en permanent version vil gøre ondt, hele eller se ud om flere år. Hvis du stadig er usikker på, hvilken kropsdel og størrelse der passer til dig, finder du flere overvejelser i artiklen om at vælge motiv og placering til din første tatovering. Guiden til valg af størrelse hjælper dig helt konkret med at finde ud af, om du bør vælge et lille, mellemstort eller større motiv til den pågældende kropsdel.
En drømmefanger-tatovering er altså både et kulturelt spørgsmål og en praktisk beslutning: Det er værd at kende ojibwe-oprindelsen og symbolets senere udbredelse og derefter vælge et motiv og en placering, der respekterer formen. Hvis du også vil udforske andre motiver med lignende betydning, er den omfattende samling af tatoveringsbetydninger et godt sted at begynde. I samlingen af midlertidige tatoveringer med spirituelle motiver kan du se flere designs med en beslægtet stemning, før du prøver dit valgte design på huden.
