Hvis du er gravid eller ammer og allerede har en bestemt tatovering i tankerne, er det korte svar: De fleste specialister og tatovører anbefaler, at du venter, til graviditeten er slut, og i mange tilfælde også, til du er færdig med at amme. Det skyldes ikke én enkelt grund, men flere forhold, der spiller sammen: Den almindelige risiko ved at bryde hudens overflade, usikkerhed om blækkets indvirkning på det barn, der udvikler sig, samt den praksis, som de fleste tatovørstudier følger, hvor de som udgangspunkt udsætter behandlingen. Den endelige beslutning træffer du under alle omstændigheder sammen med din læge eller jordemoder, som kender din helbredssituation – denne artikel forklarer, hvorfor anbefalingen lyder sådan, og viser, hvordan du kan bruge ventetiden fornuftigt.
- En tatovering bryder hudens overflade og indebærer derfor de samme risici som altid: lokal infektion, allergisk reaktion og – hvis udstyret eller blækket er forurenet – blodbårne sygdomme.
- Blækkets kemiske ingredienser er ikke blevet grundigt undersøgt med hensyn til deres indvirkning på det barn, der udvikler sig, især i graviditetens første 12 uger. Derfor er det ærlige svar "det ved man ikke" – ikke "sikkert" eller "farligt".
- Amning følger en anden logik end selve graviditeten, og det gælder også for laserfjernelse af tatoveringer.
- Du kan bruge ventetiden praktisk: Vælg et sted, der ikke ændrer sig sammen med huden, og finpuds størrelse og motiv.
Hvorfor specialister anbefaler, at du venter med tatoveringen under graviditeten
En tatovering bliver lavet ved gentagne gange at stikke en nål ind i huden, så den indebærer de almindelige risici ved den slags indgreb: lokal infektion, allergisk reaktion på blækket og – hvis udstyret eller blækket er forurenet – blodbårne sygdomme som hepatitis B eller C (kilde: Mayo Clinic). Graviditeten ændrer ikke på dette til det bedre – der er ingen måde på forhånd at udelukke disse risici på, og i denne periode er det enklest simpelthen at undgå dem.
Det andet spørgsmål handler om selve farvestoffet. Man ved kun lidt om, hvordan de kemiske ingredienser i tatoveringsblæk kan påvirke det barn, der udvikler sig, især hvis tatoveringen bliver lavet i graviditetens første 12 uger (kilde: American Pregnancy Association). Det betyder ikke, at blækket er skadeligt – det er en erkendelse af, at der simpelthen ikke findes tilstrækkelig forskning på området, og at beslutninger om barnets helbred er bedst baseret på sikker viden frem for mangel på dokumentation i den ene eller den anden retning.
Derfor er den mest almindelige anbefaling – som både gentages af medicinske kilder og af tatovørstudierne selv – at vente med behandlingen, til barnet er født. Den lille risiko for infektion kombineret med usikkerheden om farvestoffet er nok til, at det er mere fornuftigt at vente end at skynde sig.
Tatovering på ryggen og epiduralbedøvelse: hvor kommer myten fra?
Hvis du har hørt, at en tatovering på ryggen udelukker epiduralbedøvelse under fødslen, kan du godt lægge den bekymring til side. Ingen undersøgelser har bekræftet en reel risiko ved at stikke bedøvelsesnålen ind et sted med en tatovering, og de fleste anæstesilæger har ikke noget problem med at give epiduralbedøvelse til en person med en tatovering på ryggen (kilde: American Pregnancy Association). Det er altså en myte, som ikke bør påvirke dit valg af tatoveringssted – beslutningen om at udskyde selve behandlingen bør i stedet bygge på de grunde, der er beskrevet ovenfor, og ikke på denne specifikke bekymring.
Amning og tatoveringer: et særskilt spørgsmål med et særskilt svar
Amning er en anden situation end graviditet og fortjener et særskilt svar frem for automatisk at følge de samme regler. Blækpartikler anses generelt for at være for store til at trænge over i modermælken under selve behandlingen, men man ved ikke, om de senere kan vandre over i mælken, efterhånden som blækket langsomt nedbrydes i kroppen over måneder eller år (kilde: La Leche League International). Det er en reel usikkerhed, ikke en grund til panik, men det er stadig en tilstrækkelig grund til at være forsigtig.
Der er også risikoen for en blodbåren infektion, som teoretisk set kan nå frem til et barn, der ammes. Det er netop denne lille risiko, der normalt er tilstrækkelig grund til at vente med en ny tatovering, til amningen er afsluttet (kilde: American Pregnancy Association).
I praksis vil de fleste tatovører alligevel ikke bevidst gå med til at tatovere en person, der er gravid eller ammer – dels af hensyn til deres professionelle ansvar, dels for at give kroppen tid til at komme helt i balance igen efter fødslen. Ammevejledere foreslår som en omtrentlig rettesnor, at man venter cirka 9-12 måneder efter fødslen, altså indtil barnet ikke længere udelukkende er afhængigt af modermælk (kilde: La Leche League International). Det er en rettesnor, ikke en fast regel – det er bedst at aftale det endelige tidspunkt med din læge eller jordemoder, som kender din situation.
Den samme forsigtighed gælder også laserfjernelse af tatoveringer. Da ingen undersøgelser har målt, hvor meget ekstra blæk der frigives i kroppen under fjernelsen, anbefales det også at vente, til amningen er afsluttet, før man får en laserbehandling (kilde: La Leche League International).
Hvorfor hudforandringer har betydning, når du vælger placering
Uanset hvornår du beslutter dig for at få en tatovering, er det en god idé allerede nu at tænke over placeringen og ikke kun selve motivet. Vægtændringer, herunder vægtøgning i forbindelse med graviditet, kan påvirke, hvordan tatoveringen kommer til at se ud senere (kilde: Mayo Clinic). Huden omkring maven, hofterne og brystkassen strækkes mest under graviditet og amning, så det er netop disse områder, hvor der er størst risiko for, at motivets udseende ændrer sig senere.
Det er en god grund til at tænke over placeringen allerede nu, selv hvis du først skal i tatovørstudiet om mange måneder. Steder som håndleddet, anklen, skulderen eller underarmen ændrer sig langt mindre end huden omkring maven, hvilket gør dem til et mere praktisk valg for dig, hvis du planlægger i god tid.
Det kan du gøre allerede nu: planlæg motiv, størrelse og placering
Ventetiden behøver ikke at være spildtid. Du kan bruge den til at indsnævre valget af stil, størrelse og placering og fokusere på områder, hvor huden er mindre udsat for forandringer, såsom håndleddet, anklen, skulderen eller overarmen. Du kan også læse guiden til valg af tatoveringsstørrelse for at få en idé om, hvordan forskellige størrelser fungerer forskellige steder på kroppen.
En midlertidig tatovering hjælper dig med at se, hvordan den valgte størrelse og placering ser ud på huden – det er en visuel afprøvning af motiv, størrelse og placering, og ikke mere end det. Den kan ikke erstatte viden om, hvordan en permanent tatovering heler, eller hvordan den præcist kommer til at se ud efter flere år – det afhænger af nålen, dybden og den enkelte persons hud, ikke af en forhåndsvisning med en midlertidig tatovering. Hvis du også overvejer en semipermanent version som en testmulighed, der holder længere, beskriver artiklen om, hvor længe en semipermanent tatovering holder forskellen mellem de to muligheder.
Det er en god idé at få lægen til at tjekke ingredienserne i alle produkter, du bruger på huden, herunder midlertidige tatoveringer, før du bruger dem under graviditet eller amning – "midlertidig" betyder ikke automatisk "godkendt til brug i denne periode". Hvis du vil vide, hvordan InkLabs forholder sig til gennemsigtighed omkring ingredienserne i blækket, der bruges i de semipermanente versioner, beskriver denne artikel om sikkerheden ved InkLabs-blæk det nærmere.
Når ventetiden er forbi, og lægen eller jordemoderen ikke har nogen indvendinger, er motivet, størrelsen og placeringen klar til at tage med til tatovørstudiet. Du kan også se nærmere på kollektionen med små midlertidige tatoveringer for at se flere diskrete motiver, der egner sig til planlægningsfasen, og læse guiden til din første tatovering, der trin for trin guider dig gennem valg af motiv og placering.
Opsummering
Svaret på spørgsmålet om tatoveringer under graviditeten er ikke et enkelt "ja" eller "nej" – det handler om en lille, men reel risiko for infektion, usikkerhed om farvestoffets indvirkning på barnet og den praksis, som de fleste tatovørstudier følger, hvor de alligevel udsætter behandlingen. Amning følger en lignende, men særskilt logik med sin egen omtrentlige tidsramme. Det sidste ord tilhører altid lægen eller jordemoderen, som kender din helbredssituation. I mellemtiden har du mulighed for at finpudse motiv, størrelse og placering, så du er klar, når det rette tidspunkt kommer.
