En solsikke-tatovering forbindes i dag først og fremmest med glæde, varme og en stille form for hengivenhed – men betydningen stammer fra tre konkrete kilder og ikke fra en vag symbolik, der kunne passe på enhver gul blomst: Vincent van Goghs berømte malerisuite, oprindelige folks årtusindgamle dyrkning af planten i Nordamerika og en græsk myte, der oprindeligt handler om en helt anden blomst. Hvis du også spekulerer på, om en solsikke faktisk følger solen hele dagen, får du her det botaniske svar – det afviger markant fra den populære forestilling og giver endda motivet en anden, mere håndgribelig fortolkning. Derefter viser artiklen, hvilken tatoveringsstil der fremhæver blomsten bedst ved forskellige størrelser, og hvor det giver mening at placere et design.
- Tre reelle oprindelser i stedet for vag symbolik: Van Goghs venskabsgestus til Gauguin, plantens landbrugsmæssige betydning i Nordamerika og Klytia-myten, som egentlig handler om en anden blomst.
- Botanisk præcisering: Kun den unge knop følger solen om dagen; derefter forbliver den fuldt udsprungne blomst fast orienteret mod øst.
- Valg af stil efter detaljegrad: Fineline, illustrativ stil og Dotwork gengiver blomsterstrukturen forskelligt godt på huden afhængigt af størrelsen.
- Placering efter plads: Håndled, underarm eller ryg kræver hver især forskellig linjetæthed, så motivet stadig er genkendeligt.
- Før du træffer den endelige beslutning: Et midlertidigt eller semipermanent design viser størrelse og placering på din egen hud, før noget bliver permanent.
Hvad solsikken betyder som tatoveringsmotiv
Vincent van Gogh malede sin solsikkeserie i Arles med et meget personligt mål: Han ville udsmykke sin ven Paul Gauguins soveværelse med den, inden Gauguin flyttede ind hos ham, og valgte bevidst blomsten som en velkomstgestus. Serien viser desuden blomsterne gennem hele deres livscyklus, fra fuldt udsprungne til visne (kilde: Sunflowers (Van Gogh series)). Den historie forklarer, hvorfor solsikken i vestlig billedkunst er så stærkt forbundet med venskab og varme i stedet for blot med en diffus følelse af godt humør.
Den anden oprindelseslinje går længere tilbage og er udpræget praktisk: Den almindelige solsikke (Helianthus annuus) blev dyrket af oprindelige folk i det nuværende Nordamerika, med fund af fuldt domesticerede planter i Tabasco i Mexico fra omkring 2600 f.Kr. og i Tennessee fra omkring 2300 f.Kr. Den blev brugt som fødekilde, olieplante og farvestof (kilde: Helianthus annuus). Denne lange landbrugshistorie er den egentlige grund til, at blomsten forbindes med overflod og forsyning, i stedet for at det blot er en smukt klingende tilskrivning.
Den tredje oprindelseslinje er en myte, som mange fejlagtigt forbinder direkte med solsikken: I fortællingen, som Ovid har overleveret, forvandles nymfen Klytia efter sin ugengældte kærlighed til solguden til en heliotropblomst, der ifølge sagnet følger solen i det uendelige (kilde: Klytia hos Theoi Greek Mythology). Myten forklarer oprindeligt heliotropens oprindelse og forbindes først i den populære fortolkning med solelskende blomster som solsikken. Som tatoveringsbetydning giver den alligevel tanken om hengivenhed, som hører til motivet sammen med glæde og overflod, så længe det står klart, at der er tale om en overført og ikke en botanisk fortolkning.
Myten om blikket mod solen – og hvad solsikker faktisk gør
Forestillingen om solsikken, der følger solen hele dagen, holder stædigt ved, men passer kun på en del af dens liv. Det er faktisk kun den unge, endnu ikke udsprungne knop, der følger solen fra øst mod vest og svinger tilbage mod øst igen om natten – en ægte adfærd, der styres af plantens døgnrytme og kaldes heliotropisme, ikke en legende (kilde: Heliotropism).
Når planten først er fuldt udviklet, ophører denne bevægelse helt: Blomsten forbliver fast orienteret mod øst resten af livet i stedet for fortsat at følge solen. Det er præcis det modsatte af den udbredte forestilling om, at en fuldt udsprunget solsikke følger solen hen over hele himlen.
For en tatovering giver det en anden, mere håndgribelig fortolkning ud over den rene glæde: bevidst at vælge en retning efter en periode med søgen i stedet for at bevæge sig formålsløst i det uendelige. Hvis du vælger motivet netop på grund af dets betydning, kan du bevidst afveje de to lag – den ungdommelige bevægelighed og den senere fasthed – over for hinanden.
Tre stilarter til en solsikke-tatovering
Fineline reducerer blomsterbladene til tynde, præcise konturer. Det fungerer godt i små størrelser, men så går strukturen i blomstens midte, som gør en solsikke genkendelig ved første øjekast, tabt.
Illustrative udførelser bevarer de lagdelte blomsterblade og den strukturerede midte, så blomsten også er genkendelig på et mellemstort eller større område. Du kan se, hvordan et illustrativt blomstermotiv med flere lag ser ud i mellemstørrelse, på designet „Blooming“, som er en god reference, når du skal vurdere størrelsen på en solsikke.
Dotwork opbygger skygger og strukturen i blomstens midte af enkelte prikker. Derfor kræver designet lidt mere plads, men holder sig også flot over tid på buede kropsdele. Du kan se, hvordan den modsatte, fint stregede tilgang ser ud i mindre størrelser, på designet „Lotus“, som fungerer som sammenligningspunkt til Dotwork-varianten.
Størrelse og placering: fra en lille detalje til et stort design
En lille solsikke på håndleddet, anklen eller fingeren fungerer bedst som Fineline eller som en forenklet illustrativ kontur, fordi Dotwork-skygger kræver mere plads for at forblive tydelige.
Et mellemstort design på underarmen eller skulderen giver plads nok til illustrative detaljer eller Dotwork-skygger og heler stadig pænt.
Et større design på ryggen, låret eller overarmen kan bære en fuldt illustrativ solsikke med synlige lag eller kombineres med andre botaniske motiver fra samme kollektion.
Buede steder eller steder tæt på knoglerne, såsom håndleddet, anklen eller fingeren, ændrer fine linjer mere med tiden end flade hudområder. Det kan du afveje i forhold til ønsket om, at motivet skal være synligt hver dag, inden du beslutter dig for et sted.
Før du beslutter dig for et permanent design
Et midlertidigt eller semipermanent design i solsikkestil viser den faktiske størrelse og placering på din egen hud, før noget bliver permanent. Du kan bruge punkterne om størrelse og stil fra de foregående afsnit direkte som en tjekliste.
Det er vigtigt at huske, at denne test udelukkende undersøger, hvordan designet ser ud og sidder på huden. Den fortæller ikke noget om, hvordan en permanent tatovering ville føles, hele, blive tålt eller se ud i sidste ende – det er en separat beslutning, der først skal træffes senere.
I kollektionen med blomstermotiver kan du finde passende motiver at prøve. Hvis du stadig er i tvivl mellem den midlertidige og den semipermanente variant, kan du læse forklaringen på semipermanente tatoveringer for at få mere at vide om, hvordan denne variant udvikler sig, og hvor længe den holder.
Hvis du stadig generelt leder efter det rette motiv eller den rigtige måde at komme i gang på, finder du mere hjælp til at træffe en beslutning i guiden til at vælge motiv til midlertidige tatoveringer og i guiden til den første tatovering. Hvis du vil have et overblik over flere blomstermotiver, kan du også læse artiklen om blomstertatoveringer, og hvis du vil sammenligne solsikken med andre blomstersymboler, kommer der snart også en særskilt artikel om betydningen af rosentatoveringen.
