En tatovering i sketchstil adskiller sig fra andre illustrative designs ved, at kunstneren bevidst lader konstruktionslinjer og åben skravering stå synligt i stedet for at glatte dem ud. Det får motivet til at se ud, som om det er fanget midt i tegneprocessen, snarere end som en færdig illustration. Denne artikel viser præcis, hvordan denne æstetik adskiller sig fra den illustrative stil og fine line-stilen, hvilke motiver der fungerer godt med denne tekstur, og hvordan du kan tjekke, om tæt skravering stadig er tydelig i den faktiske størrelse og på den kropsdel, du overvejer, før du træffer din endelige beslutning.
- Sketch-stilen bygger på synlige konstruktionslinjer og åben skravering, ikke på glat, ensartet skygge.
- Den adskiller sig fra den illustrative stil ved, at der ikke er en afsluttende, ren omridslinje; fra fine line-stilen adskiller den sig ved at have skravering dér, hvor fine line går efter én ubrudt streg.
- Motiver med tættere skravering, såsom stregportrætter, dyr i bevægelse eller symbolske genstande, kræver plads nok til, at de enkelte linjer ikke flyder sammen.
- Det er en god idé at tjekke den faktiske størrelse og teksturens tydelighed med en midlertidig udskrift i den planlagte størrelse, i naturligt lys og under almindelige bevægelser af den pågældende kropsdel.
Hvad betyder sketchstil egentlig i tatoveringer?
Sketch er en stil, hvor konstruktionslinjerne forbliver synlige og nogle gange ligefrem krydser hinanden i stedet for at mødes i en glat, ren omridslinje. Kunstneren lader spor fra selve tegneprocessen stå: den indledende skitsering af formen, justeringer af retningen og små ændringer i stregen. I stedet for glatte, bløde skygger får man åben skravering og retningsbestemte grupper af streger, som ligger tættere dér, hvor det skal være mørkere, og mere spredt dér, hvor det skal være lysere (kilde: Inkspired Magazine). Farvepaletten i denne stil er som regel sort og grå, hvilket tydeligt leder tankerne hen på en tegning med blyant eller pen på papir.
Det vigtige er, at det ufærdige udtryk er bevidst og ikke skyldes sjusk. Designet skal se ud, som om nogen stoppede med at tegne på et interessant tidspunkt, ikke som om der ikke var tid til at gøre det færdigt. Denne forskel gør det også lettere at tale med kunstneren: Når du beder om mere sketch, betyder det mere synlig konstruktion og løsere skravering, ikke mindre præcision i selve tegningen.
I praksis betyder det også, at skraveringens tæthed er et bevidst kompositionsvalg og ikke en tilfældig effekt. Dér, hvor kunstneren vil lægge vægt – for eksempel i et portræts øje eller dér, hvor en fjer bøjer – lægges stregerne tættere og i flere vinkler, mens der efterlades mere tom plads mellem linjerne dér, hvor formen skal kunne »ånde«. Det er denne variation i tætheden, og ikke blot tilstedeværelsen af konstruktionslinjer, der adskiller et velovervejet design i sketchstil fra en almindelig blyantsskitse, der er overført til huden uden omtanke for kompositionen.
Sketch sammenlignet med den illustrative stil og fine line
De tre stilarter står ofte side om side i det samme galleri, så det er nyttigt at kende de ord, der adskiller dem. Den illustrative stil har en ren, afsluttende omridslinje, og inden i den ligger der selektive, bløde skygger – konstruktionen er kun synlig dér, hvor kunstneren har valgt at vise den. Fine line går i den modsatte retning: Den bygger på én konsekvent, ubrudt streg, næsten uden skygger bortset fra let stipling (kilde: Hyperinkers).
Sketch lader skraveringen være åben og konstruktionslinjerne permanent synlige, hvilket netop skaber effekten af et håndtegnet, ufærdigt værk. Hvis du leder efter noget, der ligger tættere på én sammenhængende streg uden skravering, er lineær stil baseret på én linje et oplagt valg, mens geometriske tatoveringer passer bedre, hvis symmetri og geometrisk opbygning betyder mere for dig end en løs tekstur. Når du kender forskellene, bliver det også lettere at beskrive præcis, hvilket udtryk du ønsker, i stedet for at vise kunstneren tilfældige billeder fra tre forskellige stilarter på én gang.
Det kan skabe misforståelser at blande de tre tilgange i samme samtale: Hvis du viser kunstneren både en reference i illustrativ stil med en ren omridslinje og en sketchreference med åben skravering, ender det som regel med et design, der ikke følger nogen af principperne konsekvent. Før du vælger et bestemt motiv, er det derfor en god idé at beslutte, hvilken af de tre tilgange til opbygning du vil have på huden, og først derefter lede efter referencer inden for den ene kategori.
Motiver, der fungerer godt med sketchtekstur
Ikke alle motiver får lige meget ud af åben skravering. De bedste resultater får man med designs, hvor selve linjernes opbygning kommunikerer noget: bevægelsesretning, ansigtsudtryk eller en genstands geometri. Det gælder også plantemotiver og andre naturmotiver, hvor retningsbestemt skravering kan erstatte skygge og teksturen i et blad eller et kronblad uden behov for en fuld, glat udfyldning.
Portrætter og ansigter tegnet med streger
I stregportrætter opfattes løs skravering som et ansigtsudtryk, ikke som en fejl i tegningen – skyggen under øjet eller på kinden dannes af flere krydsende linjer i stedet for en ensartet flade. Et eksempel på denne tilgang i Ilustrativ-kollektionen er et design, hvor linjerne i ansigtet og duen forbliver synlige i stedet for at blive glattet ud til én sammenhængende flade.
Dyr og bevægelse
Når dyr er fanget i bevægelse, antyder de åbne streger en dynamik, som en glat omridslinje ikke ville kunne gengive: fjer i flugt, pels i et vindstød eller en spændt muskel. Freedom-designet fra samme kollektion viser fugle i flugt, opbygget af netop den slags bevidst uafsluttede linjer.
Symboler og genstande
Symbolske genstande som et kompas, et våben eller en hånd fungerer også godt med denne tekstur, fordi deres geometri naturligt leder konstruktionslinjen: kompassets akse, klingens kant eller fingrenes omrids. I den slags motiver kan skraveringen følge disse linjer i stedet for at skjule dem, hvilket fremhæver genstandens form yderligere.
Plantemotiver og andre naturelementer fungerer efter samme princip, men i stedet for hård geometri har de bløde, gentagne former: bladnerver, bøjninger i kronblade og lag af bark. Her kan retningsbestemt skravering erstatte en fuld, glat skyggeflade og antyde tekstur og dybde med nogle få velplacerede linjer i stedet for en ensartet farveflade. På den måde får selv et enkelt botanisk motiv et udtryk af en håndtegnet botanisk illustration i stedet for et klistermærke med en glat farveflade.
Sådan tjekker du sketchtekstur i den faktiske størrelse
Tæt skravering kræver plads. Når et detaljeret design reduceres til under en vis størrelse, begynder de enkelte linjer at konkurrere med hinanden, og med tiden – især når en rigtig tatovering er helet – kan de flyde sammen; for tynde streger kan endda forsvinde, så tykke eller mellemtykke linjer holder bedre end meget tynde linjer i små størrelser (kilde: Sortra). Jo flere detaljer der er i designet, desto større hudområde kræver det for at forblive tydeligt. Det gælder især steder, der i sig selv er små eller meget buede, som en finger, et håndled eller en ankel – dér kan den samme tæthed af skravering, som ser godt ud på underarmen, vise sig at være for tæt.
Før du beslutter dig endeligt for størrelsen og placeringen, skal du tilpasse en midlertidig version af designet til den planlagte højde, bredde og tæthed af skravering og derefter sætte den på tør hud det sted, du har valgt. Se på den på en armslængdes afstand, fra den anden ende af rummet og i et spejl – ikke kun på telefonens skærm – og tjek, hvordan den ser ud under almindeligt tøj og under naturlige bevægelser af den pågældende kropsdel (kilde: Beauty of Papers). Hvis du stadig overvejer, hvordan du vælger selve motivet, er det værd at gøre det inden størrelsestesten, så du tester et konkret, valgt design og ikke et tilfældigt eksempel.
En sådan test tjekker kun størrelsen, linjernes placering og hvordan skraveringen tager sig ud på din hud – den forudsiger ikke, hvordan rigtig, permanent tatoveringsblæk heler, flyder ud eller ændrer sig med tiden. Derfor er det en god idé at teste designet, før du beslutter dig for en permanent tatovering, og have denne begrænsning klart for øje.
Når du ved, hvordan denne løse, tegnede tekstur adskiller sig fra den illustrative stil og fine line, og hvordan du kan tjekke den i den faktiske størrelse, er det nemmeste næste skridt at se nærmere på konkrete designs i Ilustrativ-kollektionen og vælge det, hvor skraveringen passer bedst til det sted, du har i tankerne.
