Ja, mange flyselskaber accepterer besætningsmedlemmer med tatoveringer, men de fleste kræver, at de ikke er synlige, når uniformen bæres, og det præcise sted, hvor grænsen går, varierer fra selskab til selskab og bliver løbende taget op til revision. Derfor er det nyttige spørgsmål ikke »kan man flyve med tatoveringer?« i abstrakt forstand, men »hvad lader min uniform være synligt hos netop dette flyselskab, og hvad siger selskabets gældende politik lige nu?«. Denne artikel forklarer, hvordan politikkerne fungerer, hvilke dele af kroppen en kabine- eller pilotuniform typisk dækker, og hvordan du tjekker de faktiske regler, før du beslutter dig for noget permanent.
- Der findes ingen fælles regel for branchen: Hvert flyselskab udarbejder sin egen politik for fremtoning og opdaterer den på egen hånd.
- Næsten alle deler det samme grundlæggende kriterium: Det afgørende er, om tatoveringen er synlig, når standarduniformen bæres, ikke om den findes.
- Nogle selskaber tillader synlig blæk uden for ansigtet og halsen, mens andre kræver, at tatoveringer er helt dækket; begge yderpunkter findes i branchen i dag.
- Den mest pålidelige måde at finde ud af, hvad der gælder i dit tilfælde, er at tjekke jobsektionen hos det konkrete flyselskab – ikke et forum eller en artikel fra for tre år siden, heller ikke denne.
Hvorfor der ikke findes én fælles regel for tatoveringer hos flyselskaber
Politikken for tatoveringer stammer ikke fra luftfartssikkerhedsregler, men fra de interne regler for fremtoning og uniform, som hvert flyselskab fastsætter for sit eget kabine- og flyvepersonale. Det betyder, at svaret udelukkende afhænger af, hvem der ansætter, og ikke af et regelsæt, som branchen deler. To selskaber, der flyver de samme ruter, kan have modsatte kriterier for det samme motiv på det samme håndled.
Disse politikker er heller ikke statiske: Flere flyselskaber har lempet dem i de seneste år, mens andre holder fast i det samme strenge kriterium som altid. Oplysninger fra et gammelt forum kan allerede beskrive en forældet politik (HerAviationEra påpeger, at reglerne varierer fra region til region og ikke altid offentliggøres i detaljer, og anbefaler derfor, at man bekræfter dem direkte hos hvert flyselskab). Det nyttige spørgsmål er derfor aldrig generelt: Det er, om netop dette selskab kræver, at netop din tatovering er dækket under vagten.
Hvad en stewardesse- eller pilotuniform lader være synligt
Da politikken handler om, hvad der kan ses, og ikke om, hvad der findes, er det en god idé først at forstå, hvad en standarduniform faktisk lader være synligt. Hos langt de fleste store flyselskaber er den praktiske definition af »synlig tatovering« en tatovering, der kan ses, når man har uniformens kortærmede skjorte på: ansigt, hals, hænder og underarme neden for det sted, hvor et oprullet ærme slutter (HerAviationEra). Disse fire områder står for næsten alle branchens begrænsninger, uanset hvilket selskab der er tale om.
Hvad regnes for »dækket«, og hvad gør ikke?
Overkroppen, den øverste del af armen under et langt ærme, benene under bukser eller strømper og lænden falder typisk uden for disse politikkers rækkevidde, fordi uniformen dækker dem under arbejdet. Det forklarer, hvorfor det samme motiv måske ikke giver problemer hos ét flyselskab, men gør det hos et andet: Forskellen handler ikke om, hvorvidt tatoveringen findes, men om, hvor hvert selskab trækker sin dækningsgrænse. Hvis du allerede overvejer hånden, kan du først læse om, hvad dette område indebærer, i artiklen om tatoveringer på hånden. Håndleddet, den præcise grænse, hvor et skjorteærmes manchet slutter, behandles i artiklen om tatoveringer på håndleddet, og hvis det er området bag øret og på halsen, som er blandt de mest overvågede, der bekymrer dig, kan du læse artiklen om tatoveringer bag øret og på halsen.
Flyselskaber med mere fleksible regler sammenlignet med dem, der kræver fuld dækning
Konkrete eksempler gør det lettere at forstå spændet af politikker, der findes i branchen i dag, men ingen af dem bør betragtes som en permanent garanti: Politikkerne ændrer sig, og det følgende er et øjebliksbillede af, hvordan de var offentliggjort, da denne artikel blev skrevet. I den mest tilladende ende giver Virgin Atlantic og Air New Zealand deres kabinepersonale lov til at vise tatoveringer, der ikke er stødende, uden for ansigtet og halsen (Climb the Ladder).
United ligger et sted midt imellem og begrænser størrelsen på synlig blæk på arme, håndled, ankler og fødder i stedet for at forbyde den direkte: Selskabet accepterer motiver på omtrent størrelse med et medarbejder-id-kort og kræver, at større motiver dækkes, mens ansigt, hals og hænder under alle omstændigheder ikke er omfattet af denne undtagelse (Future Flight Attendant). Alaska Airlines trækker grænsen et andet sted: Selskabet tillader én synlig tatovering på hver hånd, så længe den ikke er større end en lille mønt, og undtager kun ansigtet, forsiden af halsen og brystet; for resten af kroppen gælder de begrænsninger, som selskabet beskriver på sin jobside (Future Flight Attendant).
I den strengeste ende kræver Emirates, at alle tatoveringer er helt skjult under uniformen, og anser det ikke for tilstrækkeligt at dække dem med makeup eller forbindinger. Qatar Airways følger det samme grundlæggende kriterium: Selskabet tillader ikke synlige tatoveringer på nogen del af kroppen, som uniformen lader være blottet, selv om den undersøgte kilde ikke oplyser, om den samme præcisering om makeup eller forbindinger også gælder i deres tilfælde (Ellana Academy). Der er ikke fundet en verificeret kilde med samme detaljeringsgrad om Ryanairs, Iberias, Vuelings eller easyJets nuværende politik, så det mest ærlige er at tjekke direkte hos dem, før du beslutter dig for noget.
Kabinepersonale sammenlignet med piloter: De er ikke lige synlige
En pilotuniform omfatter ofte en langærmet skjorte og jakke en stor del af vagten, hvilket dækker underarmen på en måde, som den kortærmede uniform på mange kabineposter ikke gør. Det flytter det punkt, hvor en tatovering begynder at være relevant: Det, der er dækket af et langt ærme under næsten hele flyvningen, er ikke længere et kritisk område, selv om den samme generelle politik stadig gælder for ansigt, hals og hænder for begge roller.
Hos de fleste flyselskaber følger piloter og kabinepersonale de samme regler for fremtoning, selv om beklædningsgenstandene er forskellige. Logikken om »det, der kan ses over skjortekraven og neden for manchetten« er stadig det relevante kriterium for begge stillinger, selv om det konkrete tøj betyder, at grænsen falder et andet sted på armen.
Sådan tjekker du et flyselskabs faktiske politik, før du beslutter dig
Flyselskabets egen jobside eller FAQ for ansøgere er i praksis den eneste kilde, der afspejler selskabets gældende politik; enhver liste fra tredjeparter, også denne, kan blive forældet, så snart selskabet reviderer sine regler. Hvis oplysningerne ikke er offentliggjort i tilstrækkelig detalje, er det et helt almindeligt og forventet spørgsmål at stille rekrutteringsmedarbejderen direkte under ansættelsesprocessen – det er ikke malplaceret.
Det er især vigtigt at tjekke reglerne for hænder, hals og ansigt, fordi det er de områder, som stort set alle flyselskaber holder øje med, uanset deres generelle holdning til resten af kroppen. For områder, som uniformen pålideligt dækker under arbejdet, er der typisk langt mindre tvivl, selv om det stadig er flyselskabet selv, der har det sidste ord om sine kriterier.
Sådan får du en forsmag på placeringen, før du får en permanent tatovering
Hvis du placerer et midlertidigt motiv på håndleddet, håndryggen eller tæt på halsudskæringen, kan du se præcis, hvad der er synligt, når et ærme trækkes ned, eller en krave knappes, hvilket er samme type kontrol, som et flyselskabs politik bygger på. Det er en enkel måde at se den faktiske størrelse og placering på, før du træffer en endelig beslutning, og det er en god idé at afprøve motivet mod de konkrete uniformstøjstykker (manchettens længde, kravens højde) i stedet for kun at sammenligne det med bar hud, som giver et andet indtryk end under en rigtig uniform.
Det er vigtigt at være klar over, hvad denne test tjekker, og hvad den ikke gør: Det er kun en visuel kontrol af størrelse og placering. Den kan ikke forudsige, hvordan en tatovering vil hele, hvordan den vil se ud med årene, eller hvor ondt det vil gøre at få en permanent tatovering på det pågældende område, og den forudsiger heller ikke udfaldet af nogen ansættelsesproces. Artiklen om, hvorfor du bør afprøve et motiv, før du gør det permanent, forklarer, hvad denne test kan bruges til, og hvad den ikke kan, og artiklen om, hvor længe en semipermanent tatovering holder hjælper dig med at beregne, hvor mange dages observation denne mulighed giver.
Til denne kontrol er et lille og diskret motiv som regel mest praktisk. Infinitum, et fint, minimalistisk stregmotiv, fungerer godt til at afprøve håndleddet eller et område tæt på hånden uden at fylde mere, end en størrelsesbegrænsning ville tillade, og Kaos giver en anden mulighed med en anderledes streg, så du kan sammenligne motiverne tæt på den samme manchet eller den samme kravelinje, før du beslutter dig for et af dem.
Kollektionen af midlertidige tatoveringer til hånden samler flere motiver i samme diskrete format, og hvis spørgsmålet ikke kun handler om placeringen, men også om, hvordan du vælger motiv eller placering til din første tatovering generelt, går artiklen om, hvordan du vælger motiv og placering til din første tatovering mere i dybden med det.
Samlet set afhænger svaret på, om en stewardesse eller pilot må have tatoveringer, mindre af en generel regel og mere af tre konkrete ting: Hvor tatoveringen sidder, hvad det pågældende flyselskabs uniform lader være synligt på det område, og hvad selskabets gældende politik siger på ansøgningstidspunktet. At tjekke jobopslaget hos det flyselskab, du er interesseret i, spørge direkte, hvis noget er uklart, og afprøve den præcise placering med et midlertidigt motiv, før du træffer en permanent beslutning, er de tre trin, der virkelig mindsker usikkerheden – langt mere end nogen generisk liste, også denne.
